Mottaker: | OLAUS OLSEN |
Datering: | 18. november 1883 |
Sted: | ROMA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Herr skuespildirektør Olaus Olsen!
Som svar på Deres ærede skrivelse af 10. dennes skal jeg herved meddele at jeg gerne vil vise mig så imødekommende imod Dem, som det er mig muligt, og at jeg derfor er villig til at indrømme Dem opførelsesret til «En folkefiende» imod et honorar af 200 (to hundrede) kroner, «De unges forbund» 100 (et hundrede) og «Hærmændene på Helgeland» ligeledes et hundrede kroner, alt under forudsætning af at De antager samtlige tre stykker til opførelse og på den betingelse at det hele honorar, fire hundrede kroner, må være indbetalt til boghandler Lund forinden noget af stykkerne kan opføres. For
Kristianias vedkommende gælder naturligvis ingen opførelsesret.
Jeg beder mig inden ikke ret lang tid underrettet om, hvorvidt De antager dette tilbud eller ikke, da jeg ellers vilde føle mig ufri ligeoverfor mulige henvendelser fra andre kanter.
Det var mig meget behageligt gennem Deres brev at se bekræftet, hvad jeg havde læst i aviserne angående Deres opførelse af «Gengangere». Jeg håber at De endnu ofte vil kunne spille stykket med godt resultat og tegner mig
Deres særdeles forbundne
Henrik Ibsen.